Virksomhed
FocalX
Branche
IT & Software, SaaS
Ejerskab
Minoritet - aktiv
Web
www.focalx.ai

Fremtidens digitale bilinspektion

FocalX er en ny innovativ teknologiplatform, som gennem machine learning og kunstig intelligens er i stand til objektivt at identificere, klassificere og evaluere synlige skader på biler.

Tag din mobiltelefon, tryk på optag og gå en tur rundt om bilen. Sekunder efter har du en fuld rapport om bilens tilstand og eventuelle synlige skader.

Løsningen er udviklet med henblik på at sætte en helt ny standard for de manuelle arbejdsgange, der er forbundet med at overdrage en bil fra en person til en anden.

FocalX har som ambition at udvikle den platform, der kan sætte standarden for hvordan biler trygt kan overdrages til hinanden – uden at bekymre sig som hvem der sidst har lavet en udvendig skade.

  • n/aOmsætningsvækst
  • 20Ansatte
  • 2022Investeringsår

Investering til kommercialisering

Hver dag bliver tusindvis af brugte biler solgt, udlejet eller leaset. Det globale bilmarked er enormt og forventes kun at vokse endnu mere de kommende år.

Og hver eneste gang en bil skifter hænder, udarbejdes der en tilstandsrapport. Hvordan så bilen ud før, og hvordan ser den ud nu. Er der sket skader, og hvem er ansvarlig for disse. Processen er ofte ikke transparent og stort set alle steder er den baseret på, at en person laver en fysisk visuel inspektion. Det tager tid, vurderingen er subjektiv og ineffektiv. Og meget ofte resulterer det i en dårlig og usikker oplevelse for kunden.

Netop den oplevelse havde Isabella og Pritam, da de for nogle år tilbage skulle returnere en lejebil. Det blev startskuddet til FocalX med ambitionen om at udvikle en ny og objektiv metode til bilinspektion. Platformen er i dag fuldt udviklet og er 100% baseret på machine learning og AI teknologi. Løsning instruerer brugeren i at optage en 360 graders video af bilen, og genererer herefter automatisk en komplet skadesrapport af bilen – både indvendigt og udvendigt.

Næste skridt bliver kommercialisering og global udrulning og til at realisere visionen har Lottrup & Co og Bluefields Holding sammen investeret i FocalX.

AMBITION

At skabe verdens mest transparente og objektive metode til bilinspektion baseret på AI teknologi