Virksomhed
Copenhagen Capital
Branche
Ejendomme
Ejerskab
Minoritet - aktiv
Web
www.copenhagencapital.dk

Attraktive ejendomsinvesteringer

Copenhagen Capital A/S er et børsnoteret investeringsselskab med fokus på investering i og udlejning af bolig- og erhvervsejendomme i København. Selskabet investerer i ejendomme, hvor man ser gode muligheder for genudlejning og et stabilt afkast. Selskabet investerer i en ejendom efter grundig analyse af dens muligheder, beliggenhed og stand og sigter mod fortsat vækst og rentabilitet ved at vedligeholde ejendommene og realisere hver ejendoms fulde potentiale. Ejendomsporteføljen omfatter 17 ejendomme med i alt 281 lejemål og et totalt areal på mere end 30.000 m2. Værdien af porteføljen overstiger DKK 1 mia.

Selskabets ejendomme ligger spredt i Storkøbenhavn primært på gode beliggenheder i Indre By, Østerbro, Nørrebro og på Frederiksberg.

  • 4Ansatte
  • 2025Investeringsår

Aktivt medejerskab

Lottrup & Co har købt mere end fem procent af aktiekapitalen i Copenhagen Capital, og er repræsenteret i selskabets bestyrelse.

Investeringscasen bygger på:

  1. Stigende langsigtet efterspørgsel fra investorer på attraktive ejendomme i København.
  2. Aktien handler med en rabat til indre værdi på 30%.
  3. ”Double 2028” vil øge driftsresultatet (EBVAT) med 100% og ejendomsporteføljen med 50%.
  4. Administration af ejendomsporteføljen udføres in-house, effektivt og med lave omkostninger.
  5. Loan to value (LTV) ligger på 50%.

 

DOUBLE 2028

Kernen i strategiplanen ”Double 2028” er en fordobling af driftsresultatet (EBVAT) fra et niveau på 15-17 mio. kr. i 2024 til over 30 mio. kr. i 2028. Denne vækst skal realiseres gennem en kombination af fortsat optimering af den eksisterende ejendomsportefølje og opkøb af nye ejendomme. Strategien forventes samtidig at hæve det gennemsnitlige afkastkrav på porteføljen til omkring 5%, idet nye investeringer målrettes ejendomme med højere startafkast end selskabets nuværende portefølje.

AMBITION

Copenhagen Capital er dedikeret for at skabe en grønnere fremtid, hvor vi bevarer, videreudvikler og optimerer vores eksisterende bygningsmasse.

[elfsight_popup id="1"]