3 BRØDRE, ÉN VISION

Vi ønsker at hjælpe founders og virksomheder med at realisere deres drømme.

Over de sidste 20 år har vi bygget, udviklet, og investeret i virksomheder i alle stadier – helt fra den spæde idé til virksomheder med 500 mio. kr. i omsætning.

Fælles for os er, at vi er drevet af en passion om at gøre en forskel, det gode samarbejde og glæden ved at se ting lykkes.

Vi ved, at rejsen mod målet kan være hård, men jo sjovere vi kan gøre processen undervejs, jo federe bliver vores fælles rejse.

Lottrup & Co har været med til at tage Shark Gaming til et nyt niveau. Vi har fået en investor med på rejsen, som indgår i et tæt partnerskab, og som bidrager både strategisk og operativt til forretningen. De har prøvet at vækste virksomheder på internationalt plan før, hvilket er super værdifuldt for os.

Daniel Gerhardt, CEO Shark Gaming

VI TROR PÅ

  • at vi gennem aktiv involvering kan bidrage med erfaring, viden og netværk til at skabe værdi.
  • at den menneskelige kemi er afgørende for, at vi sammen kan få en fantastisk rejse.
  • at der skal være et eller flere konkrete problemer, der skal løses på rejsen, men at vi klarer det sammen ved at gøre tingene på en ny måde.
  • at vi gennem digitalisering af forretningskritiske processer kan skabe fundamentet for vækst og et mere sundt selskab.
  • at vores porteføljeselskaber kan lære af hinanden og udnytte at de er en del af en større familie.

STOLTE RØDDER

Det startede med en god opfindelse

Vores iværksætterhistorie går tilbage til 1953, hvor vores morfar opfandt verdens første lavspændings håndlampe. Det blev startskuddet til familiens iværksætterrejse. I 1980 overtog vores far selskabet, og skabte de efterfølgende 30 år en flot og veldrevet koncern.

Over de sidste 20 år har vi selv opbygget, udviklet og solgt virksomheder, og iværksætter DNA’et må siges at ligge i vores blod.

I dag fungerer Lottrup & Co som familiens investeringsselskab. Vores mål er, at skabe afkast gennem langsigtede investeringer i virksomheder til gavn for familien og de næste generationer.